Telefonholderen – En naturlig del af hverdagen

Mobiltelefoner er blevet et uundværligt redskab i dagligdagen for de fleste. Især teenagerne har taget mobilen så meget til sig, at den sjældent er uden for rækkevidde i døgnets 24 timer.

Mobilen er praktisk til mange ting, men i skolen er den ofte blevet et forstyrrende element, der stjæler elevernes opmærksomhed fra undervisningen og frasamspillet med hinanden. Mange lærere underviser elever, der har deres opmærksomhed delt mellem, hvad der foregår i klasseværelset, og dét der foregår på de sociale medier, på SMS eller internettet. Det er et problem.

Mange uddannelsesinstitutioner  indfører  derfor mobilpolitik, som betyder, at eleverne skal aflevere deres mobiltelefoner i timerne. Det er en god idé!

En undersøgelse fra The London School of Economics and Political Science viste, at elever på skoler med mobilforbud opnåede 6,4 % bedre testresultater, end før skolen indførte forbuddet. For de svageste elever var testresultaterne endda hele 14,2 % bedre. (Folkeskolen nr. 16, 2015)

Men hvis man som skole eller lærer vedtager regler for brug af mobiltelefoner,  skal man have de praktiske redskaber til at håndtere det. Mobilen skal ikke ligge i elevernes tasker, på et bord eller i en fælles kasse.

Hold On har produceret telefonholdere specielt designet til uddannelsesinstitutioner. Her kan man som skole tilbyde eleverne en indbydende løsning, hvor mobilerne kan stå ét samlet sted, – stå sikkert uden at de vælter – og genoplade.
Dét giver mening for eleverne og gør det nemt at håndtere for læreren. Kort sagt – en winwin-løsning.

Telefonholderne er produceret i et enkelt og smart design. Vi ved, at et lækkert look har en betydning for vores brug af dagligdagens redskaber. Det gælder især de unge – hvis produktet ikke ser ”rigtigt” ud, så bliver det ikke brugt, sådan er det bare!

Bestil det antal telefonholdere, som din skole har behov for her.